|
Blå Flag nyhedsbrev - Juni 2010 |
|
Blå Flags nyhedsbrev informerer kort om sidste nyt for kampagnen. Det udsendes efter behov cirka 4 gange om året.
|
| |
|
Sæsonen er startet!
285 Blå Flag strande og havne glæder sig til at tage imod gæster rundt omkring i landet. Sekretariatet vil i år gerne byde Randers Kommune og Bornholm Regionskommune velkommen til Blå Flag familien. Der er på nuværende tidspunkt 65 kommuner, som arbejder sammen med Blå Flag for et bedre kystmiljø og bedre information til turister og lokale gæster. |
|
|
At lege og lære i naturen
Alle kommunerne har planlagt sjove og spændende aktiviteter for børn, unge og voksne, hvor naturen er i fokus. Du kan også finde oplevelser tæt på stranden, når du besøger en af vores Blå Flag stationer, hvor du bl.a. kan låne fiskegrej, besøge rørebassinet, hvor fisk og krabber hygger sig, og høre på naturvejledere, der fortæller om dyr, planter og hvordan man passer på dem.
Find ud af, om din kommune eller lokale lystbådehavn har fået Blå Flag, og læs mere om deres miljøaktiviteter, flaghejsninger og andre sjove oplevelser her. Du kan også finde oplysninger om de lokale arrangementer og aktiviteter på alle Blå Flag informationstavler på strande og havne. |
|
|
Arla, Blå Flag og Trygfonden sammen i oplysningsprojekt
Fra uge 26 - 30 vil man kunne læse om de 5 baderåd, mens man nyder måltiderne ved spisebordet med familien. Arla Foods mælkemærke Lærkevang vil i perioden have påtrykt baderådene for at forsøge, at undgå badeulykker.
Baderådene er : 1. Lær at svømme 2. Gå aldrig alene i vandet 3. Læs vinden og vandet 4. Lær stranden at kende 5. Slip ikke børnene af syne
Hvis du vil finde mere information om, hvordan farlige situationer ved kysten kan undgås, så klik her |
|
|
Blå Flag Informationsmøde 2010
Blå Flag holdt infomøde d. 7. maj tæt på Amager Strand. Blå Flag sekretariatet informerede om, hvordan sæsonen 2009 gik, og om arbejdet med den Nationale- og Internationale Jury. Gribskov kommune fortalte, hvordan dårlige analyseresultater for deres badevandsprøver, der med en stor sandsynlighed var forårsaget af analysemetoden, havde påvirket deres mulighed for at få Blå Flag på alle de strande de plejer at have flaget på, og om hvordan de i indeværende sæson arbejder på at undgå en gentagelse af situationen. Slagelse kommune holdt et oplæg om, hvordan de håndterer miljøaktiviteter, og om deres Miljøbus, som er en rullende Blå Flag station, der kører til kommunens strande, hvor de tilbyder aktiviteter for børn og voksne. Lolland Kommune fortalte også, hvordan de kobler deres Blå Flag til kommunens turismestrategi, så potentielle gæster ser Lolland som en miljøvenlig destination, hvor sikkerheden og badevandet er i orden.
Badevandet blev også diskuteret og sekretariatet fastslog, at Blå Flag strande skal udtage mindst 10 prøver i løbet af sæsonen, der løber fra 1.6 - 15.9. |
|
|
Blå Flag strande og havne får besøg
Efter d. 5. juni vil alle Blå Flag strande og havne få besøg fra vores kontrollører, som skal sikre, at faciliteterne er på plads og i god stand. Kontrollørerne vil stræbe på at få en snak med alle havnefogeder, for at få førstehånds viden om, hvordan havnen fungerer.
Den internationale Blue Flag vil ligeledes besøge nogle af Danmarks destinationer, så vi venter spændt på resultaterne! |
|