|
Blå Flag nyhedsbrev - marts 2010 |
|
Blå Flags nyhedsbrev informerer kort om sidste nyt for kampagnen. Det udsendes efter behov cirka 4 gange om året.
|
| |
|
Blå Flag National Jury møde
Blå Flag National Jury holdt deres årlige møde d. 4. marts 2010 og udvalgte de strande og havne, som skal sendes videre til den Internationale Jury. Der var meget fokus på miljøoplysende aktiviteter og sikkerhed på strande og havne, samt livlige diskussioner om hvordan kampagnen kan gøres mere synlig. Juryen drøftede også muligheden af at søge dispensation for kriteriet vedrørende nødtelefon på strande og havne i Danmark, hvor alle har en mobiltelefon. Juryen udtrykte overraskelse over, hvor mange ansøgninger der blev afvist på baggrund af laboratoriernes fejl i deres arbejde med badevandsprøver. Alle kommuner og havne får en e-mail med den Nationale Jurys beslutning i løbet af uge 11. Den endelige beslutning bliver truffet af den International Jury d. 23 april 2010. |
|
|
Blå Flag informationsmøde for kommuner holdes i Hovedstaden d. 7. maj 2010
Flag strandkursus til senere på året, for at give deltagerne muligheden for at se på en strand i det gode majvejr. Kurset vil blive holdt i København på en fredag, så dem som kommer lang vej fra kan vælge at blive og nyde en weekend i hovedstaden. På programmet har vi oplæg fra Blå Flag sekretariatet og fortællinger om hvordan det er gået for deltagerne i det forløbne år.Ligeledes vil eksterne specialister oplyse os om badevand og sikkerhed. En indbydelse er allerede blev sendt til alle kontaktpersonerne. Hvis du ikke har fået det endnu, send venligst en e-mail til bf@friluftsraadet.dk og vi vil kontakte dig hurtigst muligt. |
|
|
Havnenetværk
Blå Flag sekretariatet har i det sidste år været i kontakt med forskellige havnenetværk i Danmark, for at høre, om der er nogle spørgsmål vedrørende Blå Flag eller andre emner, som sekretariatet kunne assistere havnene med. Møderne blev holdt med havnene i Sjælland og Syddanmark, og flere møder er planlagt i Hovedstadsregionen i 2010. Blå Flag ønsker at takke de forskellige havnenetværk rundt omkring i landet for invitationen til deres årlige møder. |
|
|
Ren Strand
Blå Flag vil i sommeren 2010 samarbejde med Hold Danmark Rent om en kampagne på stranden, der sætter fokus på problemet med ispinde og ispapir samt cigaretskodder der sviner danske strande til. Kampagnen kører hele juli måned, på 15 udvalgte strande landet over. Der vil være sjove konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier, så hold øje med vores logo på strandene i løbet af sommeren! |
|
|
Idékatalog til miljøaktiviteter
I november 2009 holdt Blå Flag Sekretariat et seminar med naturvejledere fra alle Blå Flag stationer. Formålet med seminaret var at udvikle en idékatalog, som havne og kommuner kan bruge som inspiration når de planlægger Blå Flag aktiviteter til deres gæster. Kataloget er delt i aktiviteter til børn, teenagere og voksne, og der opfordres til at samarbejde med nationale og lokale foreninger, når aktiviteterne skal udvikles. Der er også tips og råd til hvordan man kan markedsføre aktiviteterne og på den måde sikre, at der kommer mange gæster til havnen eller stranden. Idékataloget vil blive sendt til alle kommuner og havne, som får det Blå Flag i 2010. Hvis du ønsker at få tilsendt en kopi, send en e-mail til bf@friluftsraadet.dk med dine kontaktoplysninger og din organisations navn. |
|