Om Blå Flag   For strandgæster   For havnegæster   Nyheder   Aktiviteter   For børn   Kontakt Os   Sitemap  

Friluftsrådet   Blue Flag International   Serviceside         Send til en ven   Print   


Året der gik - 2007 

Lille fald i antallet af Blå Flag

204 strande og 76 lystbådehavne blev godkendt til Blå Flag i 2007. Med 280 Blå Flag er der et fald på 8 flag i forhold til året før. Årsagen til faldet i antallet af strande begrundes med særlige vejrforhold i 2006, som fik konsekvenser for badevandsmålingerne. Nogle steder har den kraftige regn i sommeren 2007 også haft indflydelse på badevandskvaliteten.

 

Heldigvis har kommunalreformen ikke haft en negativ effekt for antallet af Blå Flag i Danmark. Mange kommuner med Blå Flag har fået en større kystlinje og dermed øges potentialet for flere Blå Flag. Flere kommuner har indikeret, at de vil benytte sig af  denne lejlighed.

 

Strandsikkerhedsprojekt: Øvelsesdag på Vejers strand og følgende rapport om strandsikkerhed

Med de mange drukneulykker som Danmark oplevede i 2007, er der ingen tvivl om at strandsikkerhedsprojektet ved Vejeres strand var en tiltrængt initiativ. Projektet sat især fokus på den forebyggende indsats, og var et samarbejde mellem Varde kommune, Friluftsrådet og en række nationale og lokale interessenter.
Som en del af projektet blev beredskabet afprøvet og redningsprocessen gennemgået på en øvelsesdag på Vejers strand den 7. august.
Mange repræsentanter fra forskellige organisationer og myndigheder deltog, og en del medier og flere hundrede badegæster fulgte redningsøvelserne på tæt hold. De forskellige øvelser indbefattede: en badegæst redder druknet person, en badegæst tilkalder beredskabet som redder den forulykkede, genoplivning på stranden, trafikuheld, brand og en forureningsulykke.


Den 24. oktober blev der afholdt evalueringsmøde for strandsikkerhedsprojektet på Vejers strand. Indsatsen på stranden blev evalueret, og der kom mange forslag til det videre arbejde med stranden.

En ny metode til at arbejde med strandsikkerheden også i kommuner blev vel modtaget. En rapport om strandsikkerhed blev udsendt fra Friluftsrådet i februar 2008.

Undersøgelse blandt Blå Flag havne- og strandkontaktpersoner

Blå Flag sekretariat gennemførte i september en spørgeskemaundersøgelse blandt Blå Flag kontaktpersoner. Undersøgelsen havde til formål at få feedback på den service som sekretariatet yder samt indsamle forslag til, hvordan vi bedre kan hjælpe og rådgive vores kontakter. 

 

Undersøgelsen viste, at vores kontaktpersoner generelt er meget tilfredse med den service, som Blå Flag sekretariat yder. De er tilfredse med den personlige rådgivning, og rådgivningsmaterialet såsom "Gode råd til strand- og havnekriterierne" får også megen ros. Der er også mange positive tilbagemeldinger om nyhedsbrev og informationsmateriale.

 

Blandt de ting, som skal forbedres, er det den offentlige hjemmeside, som kan gøres mere skarp samt at gøre kontaktpersonerne mere opmærksom på eksisterende tilbud og materiale på f.eks. servicesiden. Der var også mange, der ønskede at vide mere om strand- og havnesikkerhed, og strandkontakterne vil gerne opdateres vedr. det kommende badevandsdirektiv, hvilket vil der blive fulgt op i 2008.

 

Internationalt

Der blev afholdt internationalt Blå Flag møde d. 12-14. oktober i Toronto, Canada, hvor arbejdet med strande og havne i hele verden blev drøftet. Der var specielt fokus på det kommende EU badevandsdirektiv og hvordan Blå Flag skal forholde sig til det, nu når det ikke kun er en europæisk kampagne.

På mødet blev der også snakket om forbedring af informationstavler og oversigtskort, havnekriterierne som forventes revideret i 2009 og de internationale kontrolbesøg. Strandsikkerhedsprojektet på Vejers strand blev præsenteret af Blå Flag Danmark og blev godt modtaget af de forskellige lande.

 

Beach konference i Canada

Det internationale møde i Canada blev indledt med en strandkonference, som skal være med til at "kickstarte" Blå Flag i Canada. Mange deltagere fra landets kommuner, organisationer og nationale myndigheder hørte, hvordan man arbejder med strande og havne i de forskellige lande, der deltager i Blå Flag kampagnen.

Der var også en del indlæg om klimaændringer og dets betydning for kystområderne. Der blev fortalt om, hvordan de ekstreme klimatiske forhold i de sidste år har ændret kystlivet i hele verden og hvordan det kommer til at påvirke naturen i fremtiden.

 

Afsluttende Baltic SeaBreeze konference

Miljøprojektet for Østersøen Baltic SeaBreeze slutter efter 3 år ved årsskiftet. Der blev afholdt en afsluttende konference i Finland den 22. november 2007.

Fra Danmark deltog Carl Gerstrøm, formand for Dansk Sejlunion og Peter Dahl, formand for FLID samt en repræsentant fra Friluftsrådet. Læs mere på: www.balticseabreeze.org

Læs mere om: