Blå Flag er en international miljøkampagne, der styres af miljølæreorganisationen “Foundation for Environmental Education” (FEE).
Blå Flag bidrager til den globale beskyttelse af hav- og kystmiljøet. Det sker ved at arbejde for et rent miljø i det meste af Europa og nu også udenfor Europa.
Der er 30 lande i Europa, der deltager i kampagnen, og der udvides løbende udenfor Europa. Sydafrika var første land i 2001 og efterfølgende er Marokko, Canada, New Zealand og Caribien kommet med i kampagnen. Flere lande som Brasilien, Chile og USA er på vej.
Alle strande og havne i Europa, der tildeles Blå Flag, er bedømt udfra samme kriterier. Det betyder, at en strand i Grækenland opfylder samme betingelser som en strand i Danmark. Derfor kan du lige meget hvor du er, regne med en Blå Flag strande eller havn.
Det er dog tilladt at have strammere krav i de enkelte lande, og nogle lande udenfor Europa har tilføjet kriterier om beskyttelse af koralrev og patruljering af stranden for at forhindre tyveri og overfald.