Blå Flag kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne stranden eller havnens standard. Desuden arbejder kampagnen for at oplyse om livet og miljøforhold langs kysten og i havet og dets betydning for mennesket. Friluftsrådet er ansvarlig for kampagnen i Danmark.
Hvem kan tildeles Blå Flag?
Det Blå Flag kan tildeles til strande eller lystbådehavne, der opfylder en række kriterier. (Se nedenfor) For at sikre at kvaliteten på Blå Flag strande og havne opretholdes, skal en strand eller havn godkendes hvert år. Det betyder, at en kommune eller havn årligt skal søge om Blå Flag.
Om Blå Flags kriterier
Ansøgninger vurderes på grundlag af følgende 4 områder:
- Miljøindsats og vandkvalitet
- Miljøinformation
- Drift, service og faciliteter
- Sikkerhed
Udfra disse 4 områder har kampagnen opstillet et kriteriesæt. Der arbejdes med Obligatoriske og Ideal kriterier. For at komme i betragtning skal samtlige obligatoriske kriterier kunne opfyldes. I bedømmelsen indgår endvidere opfyldelsen af flest mulige ideal kriterier. Hvis ét eller flere ideal kriterier ikke kan opfyldes, skal der gives en begrundelse herfor i ansøgningen. Kriterier for Blå Flag vil hvert 5. år blive revideret med det formål, stadig at kunne virke for et bedre miljø. Det er tilladt på nationalt plan at have strengere krav end de internationale Blå Flag krav.
Vurdering
Når en ansøgning kommer ind bliver den sagsbehandlet af sekretariatet og indstilles herefter til den danske og den internationale Blå Flag Jury. Det er først den danske Blå Flag Jury og herefter den internationale Blå Flag Jury, der vurderer om en strande eller havn kan godkendes til Blå Flag for den kommende sæson.
Den danske Jury
Den danske Jury består af repræsentanter Friluftsrådets bestyrelse, Miljøstyrelsen, Dansk Sejlunion, Miljøcenter Vendsyssel, Dansk Svømmeunion, Samvirkende danske Turistforeninger, FLIDog KL.