FriluftsRådet

Blå Flag

Nyd sommeren på 240 Blå Flag strande og havne i år

8. maj 2018

215 danske strande og 25 havne kan i år se frem til at byde badegæster velkommen med det Blå Flag som symbol på rent badevand, tryghed og gode faciliteter til strandgæsterne.

BF_2010_stortAlt mens badevandstemperaturen bevæger sig mod tocifrede tal og sommeren nærmer sig kan 215 danske strande og 25 lystbådehavne glæde sig over at være på den netop offentliggjorte liste over dem, der opnået Friluftsrådets Blå Flag i år. Det Blå Flag hejses på strande og lystbådehavne over hele verden som et tegn på, at stranden har et særligt niveau for rent badevand, gode faciliteter og livredning i badesæsonen.

Top 5: Disse kommuner har flest Blå Flag strande

  • Frederikshavn 13
  • Lolland 11
  • Aabenraa 11
  • Norddjurs 9
  • Gribskov 9 

"Det Blå Flag i flagstangen er en nem måde at fortælle strandgæster, at her bliver der gjort noget særligt for at give dem en god strandoplevelse, hvor de kan føle sig trygge fordi der er styr på både naturformidling, livredning og kvaliteten af badevandet," siger Jan Ejlsted, Friluftsrådets direktør. Det Blå Flag hejses i de fleste kommuner med aktiviteter den første weekend i juni.

 

Blå Flag i regionerne

 

Nordjylland: 16 strande, en havn

Midtjylland: 51 strande, otte havne

Syddanmark: 82 strande, otte havne

Sjælland: 43 strande, tre havne

Hovedstaden: 24 strande, fem havne

 

Se hele listen over Blå Flag i 2018

 

Masser af Blå Flag-aktiviteter hele sommeren
Ud over strande og havne findes der også 13 Blå Flag centre, hvor der sommeren igennem er aktiviteter og arrangementer for børn og voksne. Det kan være vandretur langs stranden, hvor man sanker og lærer om strandens urter og børn kan fange krabber, klappe fisk eller bygge drager.

 

"Blå Flag centrene formidler vores spændende og ret unikke kystnatur. Aktiviteterne er populære i sommerlandet, fordi man får lidt flere oplevelser med hjem og måske også ny viden om vores natur," fortæller Jan Ejlsted.

På Blå Flags hjemmeside kan man finde den nærmeste Blå Flag strand og havn. Her kan man også se om der er et Blå Flag center i nærheden af, hvor man bor eller har planlagt sommerferie.

 

FAKTA OM BLÅ FLAG

Blå Flag vajede på 4423 strande og marinaer i 45 lande sidste år. De lande der, har flest Blå Flag er typisk Spanien og Frankrig. Kriterierne fastsættes og kontrolleres af den internationale Blå Flag komite, men administreres af Friluftsrådet. Antallet af Blå Flag i Danmark har været svagt faldende de seneste år.

 Friluftsrådet har også mærkningsordningen Badepunkt, der mærker strande med samme standarder for rent badevand, men som har fokus på særlige naturoplevelser og gode friluftsmuligheder.

www.friluftsraadet.dk/badepunkt

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website