En havn med Blå Flag har ydet en ekstra indsats for havnens miljø, sikkerhed, faciliteter og information. Indsatsen har til formål at beskytte havnens miljø og omgivelser og ligeledes højne havnens standard til fordel for dig som fast bruger eller besøgende.
Hvem kan få flag?
Alle strande og havne, som opfylder Blå Flag kriterierne indenfor
vandkvalitet, sikkerhed, information, miljø, og faciliteter, kan
modtage det Blå Flag. Flaget tildeles for et år af gangen og skal
godkendes af både en dansk og international jury.
Hvad betyder det Blå Flag for mig?
Blå Flag er en miljømærkningsordning der garantere at
havnen arbejder for at sikre vores fælles natur og miljø. Gæster og
lokale folk inddrages ved afholdelse af miljøaktiviteter og
andre arrangementer for børn og unge. De informeres om, hvad man
selv kan gøre for at bevare naturen, når man gæster en Blå Flag
havn. Derudover skal en Blå flag havn være ren og velholdt, have
livredningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter mm.
Dette er alt sammen med til at alle får en god oplevelse på
havnen.
På en Blå Flag havn finder du
- Livrednings- og førstehjælpsudstyr
- Nødtelefon på havneområdet
- Brandbekæmpelsesudstyr
- Natur og miljøaktiviteter
- Information om miljøforhold og naturområder
- Informationstavle
- Toiletfaciliteter
- Affaldsordning - også for miljøfarligt affald
- Oplysning om god miljøpraksis
Husk på at det IKKE er tilladt at bade i danske lystbådehavne - ej heller i dem med Blå Flag.