Blå Flag Center"Landkrabben", sydmolen Ballen Havn.
Landkrabben er bemandet året rundt og drives af Samsø Kommune,
Naturafdeling.
På Landkrabben kan du få information og se udstillinger om
hav-og kystmiljøet. Du kan også deltage i aktiviteterne og ta`med
på guidede strandture.
AKTIVITETER
Den første lørdag i juni måned holder vi en kombineret Blå Flag
Hejsning og
havnefest.
I skolesommerferien er der alle hverdage krabbejagt og 3
eftermiddagsarrangementer om ugen.
Du kan låne udstyr til krabbejagt og fiskeri på det lave vand. Vi
har også en lille rød robåd du kan sejle i og på stranden står en
skibskiste med redningsveste, der frit kan benyttes til fiskeri,
sejlads og ophold på havnen.
I efterårsferien holder vi årets sidste krabbejagt, og om
eftermiddagen arrangementet "I fiskens Tegn". Det er gratis at
deltage og naturformidlingen foregår på et folkeligt plan.
BELIGGENHED
Samsø er Danmarks midtpunkt og en geologisk perle. Her findes
næsten alle typer
for landskab, fjord og ca. 100 km kyststrækning. Stavns Fjord er
fredet og har et helt unikt fugleliv. I det fredede Ramsanområde
øst for Samsø, findes et sælreservat "Bosserne". Den gl.
passagerfærge M/S Tunø sejler jævnligt derud, så man kan komme helt
tæt på sælerne, som yngler på "Bosserne" og boltrer sig i bølgerne
året rundt.
OM HAVNEN
Samsø har 5 havne hvoraf Ballen Havn er den hyggeligste og mest
besøgte.
Samsø`s sidste erhvervsfisker er også hjemmehørende her og lander
friske fisk. Der er røgeri og man kan opleve resterne af et dengang
pulveriserende havnemiljø.
På sydmolen finder du Blå Flag Center "Landkrabben".
KONTAKT
Maritim Naturformidler Pia Rørbech, Tlf. 20 48 48
35
E-mail: pr.landkrabben@hotmail.com
Samsø Kommune Naturafdeling, Tlf. 86 59 64 54
Hjemmeside: samsonaturskole.dk
Samsø Erhvervs-og Turistcenter, Tlf. 86 59 00
05
Hjemmeside: visitsamsoe.dk
Havnefoged Frederik B. Pedersen, Tlf. 30 76 19
04
E-mail: aufbp@samsoe.dk